Dagpengesatser og optjeningsperiode – fra 1907 til 2018

Arbejdsløsheden i Danmark er i øjeblikket ikke på sit højeste, men alligevel er der en række danskere, der går derhjemme, fordi de af den ene eller den anden grund ikke har muligheden for eller kan finde et job.

Heldigvis behøver det ikke at være et problem for en stor procentdel af disse, eftersom rigtig mange har sikret sig selv ved at melde sig ind i en a-kasse, hvilket betyder, at hvis de har gjort dette i god nok tid, har de optjent anciennitet til de såkaldte dagpenge.

Dagpenge er en vigtig del af det danske velfærdssystem, eftersom de er med til at sikre, at den pågældende person kan leve sin hverdag stabilt og få lov til at søge job i ro og mag.

Men hvordan så det ud for hundrede år siden med dagpenge? Eller blot for tyve år side?

Mange ting har ændret sig, og denne artikel kan du netop finde et samlet overblik over denne del af den danske historie.

 

Den store udvikling fra start til slut

Igennem tiden har der været stor debat om netop dagpenge, og det har sjældent været noget, som politikere såvel som civile har kunnet blive enige om. Derfor er det også relevant at se på, hvilke begivenheder der netop har ført til det endelige udfald, som vi i øjeblikket står med.

Dagpengesystemet er mere end hundrede år gammelt, det blev nemlig indført helt tilbage i 1907, men dengang så tingene noget anderledes ud end i dag.

Dagpengesatserne

Her ses udviklingen i dagpengesatserne, sammenlignet med løbende priser, så det kan ses ift. inflation osv.

Grafen er lånt fra fagmagasinet.dk.

Helt frem til 1993 var modtagelsen af dagpenge nemlig ubegrænset, fordi man igennem aktivering genoptjente sin ret til dagpenge. Ligesom i dag gjaldt det om ikke at gøre dagpenge så attraktive, at man ikke havde lyst til at være i job. Derfor skulle de udbetalte dagpenge være et noget lavere beløb, end hvis man stod i job.

I 1993 blev der sat en grænse for, hvor længe man kunne være på dagpenge, og denne grænse lød på syv år, og hvis man ville genoptjene retten til dagpenge, skulle man være i arbejde i 26 uger inden for halvandet år. Allerede to år senere blev loven igen ændret, hvor grænsen blev sat ned til fem år, og man skulle nu arbejde de 26 uger inden for tre år.

Grafen er lånt fra fagmagasinet.dk.

Tre år senere i 1998 sker der igen en nedskæring til fire år. Sidst, men ikke mindst, sker den endelige ændring i 2010, som vi i dag står med, hvor grænsen er helt nede på to år.

Igennem de sidste 100 år er der altså sket en stor forandring, særligt med den slutspurt, der kom imellem 1993 og 2010. Du kan læse mere om hele udviklingen ved at klikke her.

Hvornår er du i dag berettiget til dagpenge?

Før du får udviklingen at se, bør du først vide, hvornår du i dag er berettiget til dagpenge, eftersom det ikke er alle, der ved dette.

Dagpenge er noget, du modtager, når du ender som arbejdsløs. Det kan være efter endt studie eller efter fyring eller opsigelse af et job. Dog er der en række krav, som du skal opfylde for at have ret til denne sikring.

Først og fremmest skal du have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.

For det andet skal dit jobcenter have dig registreret som jobsøgende. Sidst skal du have været i beskæftigelse i mindst 52 uger i løbet af de sidste tre år.

Det kan umiddelbart lyde krævende, men faktisk er det en meget nem sikring at tilgå.